Sådan l -gger du et budget

Regninger og uforudsete udgifter kan slå bunden ud af din økonomi. Men de behøver ikke gøre det - hvis du er godt forberedt med et budget.

Et godt budget giver dig nemlig overblik over dine udgifter og indt så det er lettere at prioritere og få pengene til at slå til - også når der sker noget uventet.

Hvordan laver du et godt budget? Få hj - lp her.

Budgettet giver dig overblik over udgifter og indt -gter

Budgettet er en oversigt over dine indt -gter og udgifter.

Dine udgifter og indt svcter varierer i løbet af året. Når du laver dit budget, skal du derfor starte det i den måned, du er i nu, og t-nke det mindst et år frem. På den måde får du også de udgifter med, du kun skal betale kvartalsvis eller en gang om året.

Dit overblik over dine udgifter og indt -gter kan du få fra din netbank. Gå et år tilbage i din netbank og se, hvad du har fået ind og brugt i hele det forløbne år.

Indt stood by: Hvad får du ind på kontoen?

Indt segregter er de penge, der går ind på din konto hver måned. Det kan fx v-re løn, boligsikring, SU og børnepenge.

Indt stove kan også v stove enkeltbeløb som feriepenge eller restskat.

Tjek din konto for at se, hvad der er gået ind på din konto og hvornår. Kan du ikke se dine indt sigater i netbanken, kan du finde mere information her:

• Indkomst som løn, feriepenge eller kontanthj stilp kan du i de fleste tilf stillde finde i din digitale postkasse på borger.dk, mit.dk eller e-boks.
• Er du dagpengemodtager kan du kan finde en oversigt over dine udbetalinger via din a-kasse.
• Er du studerende, kan du finde en oversigt over SU via minSU på su.dk.
• Er du pensionist kan du finde en oversigt over pensionsudbetalinger på pensionsinfo.dk.

Skatten trēkker du fra, så du kun regner med det beløb, du rent faktisk får ind på din konto.

Varierer din indt sgt fra måned til måned, kan du regne ud, hvor meget du i gennemsnit tjener om måneden og bruge det tal i dit budget.

Udgifter: Hvor meget betaler du?

Dine faste udgifter er de vigtigste poster i budgettet. De d-kker nemlig over de ting, der er nødvendige i dit liv, og som du betaler til fast.

Faste udgifter er for eksempel:

• Husleje
• Forsikring
• Vand, gas og el
• Transport
• Kontingenter
• Mobiltelefon og bredbånd
• Afbetaling på lån
• Faste abonnementer

Faste udgifter kan variere fra måned til måned, da du betaler nogle udgifter på månedsbasis, andre hvert kvartal og nogle på årsbasis.

End of
Translation

Læg hver måned penge til side til de faste udgifter, du kun skal betale hver 3. måned eller 1 gang om året. Så er du forberedt, når regningen lander i postkassen.

Din kontooversigt i din netbank kan du bruge til at finde ud af, hvor meget du betaler til hver post og hvornår. Tjek posterne for 12 måneder tilbage.

Variable udgifter: Husk at regne dem med

Regner du variable udgifter med i dit budget, får du et bedre overblik over, hvad du egentlig har tilbage, når alle dine udgifter er betalt.

Variable udgifter er for eksempel:

• Mad
• Medicin
• Hygiejne og skønhedsprodukter
• Tandlægebesøg
• Rengøringsartikler
• Pleje til husdyr
• Frisør
• Tøj og sko
• Ferie
• Julegaver, fødelsdagsgaver og andre gaver

Beløbet til variable udgifter kan være svært at fastsætte. Tjek kontooversigten i din netbank, kig et par måneder tilbage og notér, hvor meget du cirka har brugt på variable udgifter.

Undervurder ikke de variable udgifter - det kan være her, du bruger mange penge, uden at du egentlig er klar over det. Det kan også være her, du kan skære ned. hvis pengene er små.

Uforudsete udgifter: Spar op

Dyre tandlægeregninger, bilreparationer og en ny vaskemaskine kan komme ud af det blå.

Derfor skal du hver måned lægge penge til side til denne type udgifter i dit budget. På den måde har du lidt på kistebunden, når uheldet er ude.

Uforudsete udgifter kan også dække over dejlige begivenheder som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og så videre.

Justeringer: Tjek dit budget med jævne mellemrum

Cirka hver tredje måned skal du gennemgå dit budget for at se, om dine indtægter og udgifter passer med dit budget. Ret budgettet til, hvis det ikke holder..

Der skal fx justeres i budgettet, hvis dine udgifter stiger, for eksempel fordi energiregningen, mobilabonnementet eller forsikringerne bliver dyrere, eller hvis din indtægt falder, fordi du mister dit job, går ned i løn, betaler mere i skat eller ikke får boligsikring eller friplads længere.

Dine behov kan også ændre sig, hvis du for eksempel har købt bil, fået børn eller kæledyr eller har fået andre nye udgifter. Gennemgå også dit budget, hvis du flytter, får nyt job eller du får nye interesser.